Om os
Littler | Denmark kontoret er en del af det globale Littler. Littler er det største advokatfirma i verden, der udelukkende beskæftiger sig med at repræsentere ledelsen i sager om arbejds- og ansættelsesret. Med kontorer i 28 lande giver mere end 1.800 arbejds- og ansættelsesadvokater firmaets kunder repræsentation og daglig rådgivning om stort set alle områder inden for arbejds- og ansættelsesret.
Vi har klienter inden for et bredt spektrum af industrier. Vores kundeportefølje spænder over flere sektorer, hvilket afspejler vores alsidighed og evne til at tilpasse os forskellige behov og udfordringer. Vores engagement i at forstå hver klients specifikke situation og mål sikrer, at vi kan levere værdiskabende rådgivning på tværs af brancher.
Brancher vi ofte snakker med
Transport og Logistik
Vi rådgiver transportvirksomheder om ansættelsesret og overenskomster. Vi har et indgående kendskab til branchen og de særlige regulatoriske forhold, der er gældende for vognmandsbranchen, herunder køre- og hviletidsreguleringen. Vi har tillige kendskab til og erfaring med gældende overenskomster indenfor branchen, herunder særligt ATL-3F, DTL-3F og Fællesoverenskomsten. Derudover har vi viden om de særlige problemstillinger, der knytter sig til transportvirksomhedernes forretningsmodeller, herunder anvendelse af underleverandører.
Vores erfaring og kompetencer sikrer din virksomhed praktisk juridisk rådgivning med fokus på kommerciel implementering.
Littler har mange års erfaring med rådgivning af transportvirksomheder, og vi repræsenterer ofte transportvirksomheder i tvister mod fagforeninger og andre juridiske rådgivere, der repræsenterer lønmodtagere.
Byggeri
Vi rådgiver entreprenører, bygherrer og andre aktører inden for byggeriet om de arbejds- og ansættelsesretlige udfordringer der udspringer af arbejdet på mellemstore og store byggeprojekter. Byggebranchen er karakteriseret ved høj overenskomstdækning med dertilhørende praksis og kutymer. Entreprenørers brug af udenlandsk arbejdskraft giver desuden udfordringer, både i forhold til opholds- og arbejdstilladelse men også særligt i forhold til overholdelse af de krav til løn- og arbejdsvilkår der ofte stilles i entreprisekontrakterne - i de såkaldte arbejdsklausuler. De politiske og fagpolitiske interesser der knytter sig til arbejdsklausulerne, herunder ønsket om at modvirke social dumping, gør det ikke lettere at navigere i reglerne, hverken for de danske bygherrer eller de udenlandske entreprenører.
Håndtering af byggeriets juridiske udfordringer kræver specialiserede rådgivere, der kender til de branchespecifikke nuancer. Hos Littler har vi indgående kendskab til de arbejds- og ansættelsesretlige udfordringer der kan opstå i forbindelse med byggeprojekter, og vores rådgivning har altid et praktisk og kommercielt fokus.
Chabers and Partners on our Partner and Attorney Bo Enevold Uhrenfeldt
"Bo is a skilled lawyer with extensive specialised knowledge within employment law. He always provides advice and sparring on complex issues. He quickly gets to the heart of the matter and is very solution-oriented."