Arbejdsretten om vikarloven: Vikar fik ikke medhold i krav om efterbetaling af løn efter anden overenskomst
Et vikarbureau var ikke forpligtet til at aflønne en vikar udsendt til en cateringvirksomhed efter Lageroverenskomsten frem for Kantineoverenskomsten, har Arbejdsretten fastslået i en dom af 29. september 2026. 3F fik derfor ikke medhold i et krav om efterbetaling af løn på 76.876 kr.
Sagen angik aflønning af en vikar udsendt til en cateringvirksomhed
Sagen vedrørte en vikar, der i perioden fra november 2023 til april 2024 var udsendt af et vikarbureau til en cateringvirksomhed. Vikaren udførte primært opgaver som opvasker og blev aflønnet efter Kantineoverenskomsten.
Fagbevægelsens Hovedorganisation gjorde på vegne af 3F gældende, at vikaren i stedet skulle have været aflønnet efter Lageroverenskomsten. Til støtte herfor blev der blandt andet henvist til protokollater indgået i 2018 i forbindelse med en tvist om virksomhedsoverdragelse af en mindre gruppe cateringmedarbejdere samt til efterfølgende tilkendegivelser fra virksomheden.
Det blev gjort gældende, at cateringvirksomheden dermed var forpligtet til at anvende Lageroverenskomsten på cateringarbejde, og at vikaren derfor efter vikarloven havde krav på at blive aflønnet i overensstemmelse hermed.
Ligebehandlingsprincippet for vikarer udsendt af et vikarbureau
Vikarer som udsendes af et vikarbureau til en brugervirksomhed sikres grundlæggende rettigheder, herunder løn svarende til det, der gælder hos brugervirksomheden efter vikarlovens § 3, stk. 1 eller 5 som omhandler overholdelse af ligebehandlingsprincippet sikret henholdsvis gennem Vikarloven eller gennem en vikaroverenskomst.
Arbejdsretten: Ingen pligt til at anvende Lageroverenskomsten
Arbejdsretten lagde vægt på, at det var ubestridt, at cateringarbejde ikke er omfattet af Lageroverenskomstens almindelige dækningsområde.
Retten konstaterede desuden, at der ikke forelå nogen udtrykkelig aftale om, at cateringvirksomheden skulle anvende Lageroverenskomsten på cateringarbejde. Spørgsmålet var derfor, om en sådan forpligtelse kunne udledes af sagens øvrige materiale.
Arbejdsretten fastslog i den forbindelse, at det påhvilede FH at godtgøre, at cateringvirksomheden havde påtaget sig en sådan kollektivretlig forpligtelse til at anvende Lagervirksomheden.
Arbejdsretten fandt ikke, at de fremlagte protokollater fra 2018 dokumenterede en generel forpligtelse til at anvende Lageroverenskomsten på cateringarbejde. Retten lagde blandt andet vægt på, at protokollaterne udsprang af en konkret tvist vedrørende en mindre gruppe medarbejdere, og at Lageroverenskomsten ikke var nævnt i protokollatet af 9. februar 2018.
Heller ikke efterfølgende tilkendegivelser fra cateringvirksomheden eller referater af tilpasningsforhandlinger i 2024 blev anset for at dokumentere en sådan kollektivretlig forpligtelse.
På den baggrund fandt Arbejdsretten, at det ikke var godtgjort, at cateringvirksomheden, hvis vikaren havde været ansat direkte i virksomheden, ville have været forpligtet til at aflønne ham efter Lageroverenskomsten ved udførelse af det pågældende arbejde.
Vikaren havde ikke krav på efterbetaling efter vikarloven
Da det ikke var godtgjort, at cateringvirksomheden var forpligtet til at anvende Lageroverenskomsten på det pågældende arbejde, fandt Arbejdsretten, at vikarbureauet hverken efter vikarlovens § 3, stk. 1 eller 5, var forpligtet til at aflønne vikaren efter denne overenskomst.
Arbejdsretten fandt samtidig, at vikarens ansættelseskontrakt ikke gav grundlag for et andet resultat, da den vikaroverenskomst, som ansættelseskontrakten henviste til, foreskrev, at brugervirksomhedens overenskomst skulle følges for så vidt angår løn og arbejdstid. Det kunne som anført ikke lægges til grund af denne overenskomst var Lageroverenskomsten. Vikarbureauet blev herefter frifundet.
Littler bemærker
Vikarforhold er en særlig kategori inden for ansættelsesretten, der blandt andet kendetegnes ved at vikaren er underlagt instruktionspligten hos brugervirksomheden, men har det formelle ansættelsesforhold hos vikarbureauet.
Efter vikarloven skal vikarbureauet sikre, at vikaren under dennes udsendelse til en brugervirksomhed for så vidt angår løn mv. har mindst samme vilkår, som hvis vikaren var ansat direkte af brugervirksomheden.
I den forliggende sag var vikarbureauet ikke forpligtet til at aflønne vikaren efter Lageroverenskomsten fordi brugervirksomheden ikke selv ville være forpligtet til at anvende Lageroverenskomsten for egne medarbejdere, der udførte arbejde som opvaskere.
Afgørelsen understreger samtidig betydningen af at kunne dokumentere en forpligtelse til at følge en bestemt overenskomst, hvis denne påberåbes uden for sit almindelige dækningsområde.
Hos Littler Danmark rådgiver vi løbende arbejdsgivere om vikarloven, brugen af vikarer, overenskomstsdækning og andre komplekse ansættelsesretlige problemstillinger.
Henvisning til Arbejdsrettens dom af 29. september 2026, 2025-430:
____________________________________________
Frederik Weltzer Madsen
Advokatfuldmægtig
+45 44 14 30 94
