Skip to main content
Bortfald af delopgave indebar ikke ophør af den tidsbegrænsede ansættelse – opsigelse og partshøring var forsat påkrævet

Bortfald af delopgave indebar ikke ophør af den tidsbegrænsede ansættelse – opsigelse og partshøring var forsat påkrævet

Publiceret: 20. marts 2026

Den 20. februar 2026 afsagde Østre Landsret dom i en sag om, hvorvidt en tids- og opgavebegrænset funktionæransættelse hos Forsvarsministeriets Personalestyrelse (nu Personelkommandoen) automatisk ophørte ved bortfald af en tidsbegrænset smitteopsporingsopgave.

Sagen angik en medarbejder, der som led i COVID-19 indsatsen var ansat i et callcenter, hvor han arbejdede i smittesporingsenheden. I maj 2021 meddelte arbejdsgiveren, at ansættelsen ville ophøre uden yderligere varsel per 31. august 2021, fordi Hjemmeværnets bidrag til smitteopsporingsindsatsen bortfaldt. Medarbejderen gjorde gældende, at han primært arbejdede i callcenteret (en hotline) – og ikke kun i smitteopsporingsenheden  og at en opsigelse forud for, at hans primære opgave ophørte, derfor krævede en egentlig opsigelse med varsel efter funktionærloven. 

Landsretten: Ansættelsen var ikke begrænset til smitteopsporing 

Landsretten lagde vægt på, at ansættelseskontrakten alene henviste til arbejde i callcenteret, og at callcenteret på ansættelsestidspunktet håndterede både hotline- og smitteopsporingsopgaver. Landsretten lagde yderligere vægt på, at medarbejderen først efter ansættelsen blev orienteret om, at han skulle indgå i smitteopsporingsenheden. Retten bemærkede desuden, at medarbejderne i smitteopsporingsenheden i ikke ubetydeligt omfang var oplært til og involveret i opgaver i callcenteret.

På den baggrund fandt landsretten, at ansættelsen ikke var begrænset til smitteopsporingsopgaven. Eftersom arbejdet i callcenteret fortsatte efter den 31. august 2021, var der derfor ikke tale om et kontraktudløbEn gyldig opsigelse krævede således både opsigelsesvarsel efter funktionærloven og en forudgående partshøring. 

Da der ikke var sket opsigelse med varsel efter funktionærlovenblev medarbejderen tilkendt en godtgørelse svarende til tre måneders løn og feriepenge.

Littler bemærker 

Dommen understreger, at det er afgørende, at en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, der er knyttet til afslutningen af en konkret opgave, tydeligt angiver, hvilken opgave der er tale om. Hvis dette ikke klart fremgårrisikerer arbejdsgiveren, at ophøret ikke anses som et kontraktudløb – hvilket i stedet kan indebære, at en egentlig opsigelse med relevant opsigelsesvarsel er påkrævet.

Spørgsmål til artiklen og den juridiske ramme kan rettes til advokat Christian Bonne Rasmussen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Disclaimer: Denne artikel er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. 

Kontakt os

Tel (+45) 44 14 30 90
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Privatlivspolitik

Adresse

Islands Brygge 26
DK-2300 København S
Danmark
CVR 43406604

LinkedIn

Tilbage til toppen