Danskernes vurderer, at deres helbred er blevet dårligere

Danskerne vurderer helbredettil at være dårlige end for 15 år siden. I alle aldersgrupper fra 16til 64 årvurdererdanskerne, at helbredeterdårligere i 2025 end i 2010.Kun 75+årige vurdererhelbredetmarkant bedre end for15år siden, jf. figur 1.

Figur 1

Få 75+årige er i beskæftigelse, hvorfor udviklingen i vurderingen af eget helbred er negativ for virksomhederne.

Mænd vurderer for alle aldersgrupper deres helbred bedre end kvinder. Fx svarer 84,3 pct. af 45-54-årige mænd, at de har et fremragende, vældig godt eller godt helbred. Det tilsvarende tal for kvinder er 79,2 pct., jf. figur 2.

Figur 2 

Det lavere selvvurderede helbred blandt kvinder er påfaldende – ikke mindst blandt 75+årige - da kvinder har en gennemsnitlig levealder, der er 3,6 år længere end mænd.

Det fysiske helbred er uforandret, mens det psykiske er blevet dårligere 

Det fysiske helbred er stort set uændret de seneste 15 år. Det er kun blandt 75+årige, at andelen med lav score på den fysiske helbredsskala er faldet markant – fra 35,8 pct. i 2020 til 26,9 pct. i 2025.

Andelen med lav score på den mentale helbredsskala er derimod steget markant fra 10 pct. i 2010 til 16 pct. i 2025. Det er særligt blandt de yngre aldersgrupper, at vurderingen af det mentale helbred er blevet dårligere. Andelen af 16-24-årige, der har en lav mental helbredsscore er fordoblet fra 2010 til 2025, jf. tabel 1.

Tabel 1 

Den lave mentale helbredsscore blandt unge er særlig markant for kvinder. 31 pct. af alle 16-24-årige kvinder har en lav mental helbredsscore, mens det er omkring 16 pct. for mænd. Med alderen bliver kønsforskellen mindre, om end den består for alle aldersgrupper.

En faktor bag dårligt mentalt helbred kan være ensomhed. Tegn på ensomhed er mest udbredt blandt unge, og for de fleste aldersgrupper forekommer det oftere for kvinder end for mænd.

Langt færre daglige rygere 

Andelen af daglige rygere er halveret på 15 år. Der er markante fald for alle aldersgrupper. Det største fald er sket for 16-24-årige. I 2010 røg 17,5 pct. af 16-24-årige dagligt. I 2025 er det tal 4,6 pct. For 16-24-årige og 25-34-årige er faldet i rygning af tobak blevet erstattet af e-cigaretter eller røgfri nikotinprodukter, jf. figur 3.

Figur 3 

For alle aldersgrupper over 35 år er der på 15 år sket markante fald i andelen af daglige brugere af tobaks- eller nikotinprodukter. Tallene bekræftes af, at salget af cigaretter fra 2023 til 2024 er faldet med 9 pct.

Eksrygere har et tab i middellevetid på ca. 3 år, hvorfor de mange, der ikke længere ryger, vil få et længere liv og nogle af disse personer også være aktive på arbejdsmarkedet i længere tid.

Færre personer, der dagligt bruger tobaks- eller nikotinprodukter, indebærer en markant fordel for virksomhederne, dels fordi risikoen for tidlig død blandt medarbejderne bliver lavere, dels på grund af lavere sygefravær. Desuden er der store gevinster for den enkelte og for de offentlige finanser. De offentlige finanser bliver både forbedret gennem flere i beskæftigelse og færre udgifter til behandling i sundhedsvæsenet.

Markant færre drikker meget alkohol 

I 2010 drak hver fjerde dansker mindst 10 genstande om ugen. Det tal er i 2025 faldet til knap 15 pct., jf. tabel 2.

Tabel 2 

Faldet er stort for alle aldersgrupper bortset fra 75+årige. 35-44-årige drikker mindst alkohol, mens de yngste og de ældste oftest drikker mere end 10 genstande på en uge.

Unge kvinder er ikke mere fysisk aktive end midaldrende 

En anden sundhedsadfærd er fysisk aktivitet. Hver anden dansker er ikke fysisk aktiv ved moderat intensitet i mindst 150 minutter pr. uge eller 75 minutter pr. uge ved hård intensitet. Det er flest unge, der opfylder anbefalingen, og færrest ældre. 42 pct. af 16-24-årige opfylder ikke anbefalingen, mens det er 65 pct. blandt 75+årige.

Tabel 3 

Hvorfor er sundhed væsentligt for virksomhederne? 

Rygere og eksrygere har ifølge Sundhedsstyrelsen  markant mere sygefravær end personer, der aldrig har røget. Rygere og eksrygere har knap fire mio. ekstra sygefraværsdage sammenlignet med personer, der aldrig har røget. Fire millioner ekstra sygefraværsdage er en stor omkostning for virksomhederne. Hvis man antager, at 3 ud af 4 18-64-årige er i arbejde, og at en sygefraværsdag koster virksomheden 2.220 kr. (300 kr. i timen), så koster knap fire millioner sygefraværsdage virksomhederne 6,5 mia. kr.

Andre sundhedsfaktorer, der fører til meget sygefravær, er dårlig mentalt helbred og søvnbesvær, som medfører 3 mio. ekstra sygedage henholdsvis 2,8 mio. ekstra sygedage, jf. figur 4.

Figur 4 

Desuden reducerer daglig rygning af mindst 15 cigaretter middellevetiden med 9,3 år.

Når antallet af rygere er faldet, jf. figur 3, så betyder det også at virksomhederne omkostninger er faldet. 

Lægger man til grund, at en sygefraværstime koster virksomhederne 300 kr., og 3 ud af 4 18-64-årige er i beskæftigelse, så medfører de ekstra sygedage, jf. figur 4, udgifter for virksomhederne på godt 20 mia. kr. årligt. Hertil kommer færre personer i beskæftigelse som følge af for tidlig død. Medarbejdernes sundhedsadfærd har altså stor betydning for virksomhedernes omkostninger. Hertil kommer at de fleste virksomheder er optaget af, at deres medarbejdere har et godt liv, og at det samfund de er en del af, ikke er unødig tynget af store udgifter som følge af dårligt helbred.

Littler kommentarer 

Beskæftigelsen er steget markant gennem en meget lang periode. En god og bedre sundhedsadfærd i befolkningen kan udgøre grundlaget for, at endnu flere kommer i beskæftigelse. Bedre sundhed i forhold til fx rygning, søvn og det mentale kan desuden reducere virksomhedernes omkostninger til sygefravær betragteligt.

Hvis du fx har brug for rådgivning om vilkårene for fx sygefravær og sygedagpenge så kontakt os her.

Vil du læse flere arbejds- og ansættelsesretslige nyheder fra os? Så klik her 

Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.