Fastholdelsesbonus ikke omfattet af funktionærlovens § 17 a
Retten i Aarhus har i en dom af 1. maj 2026 taget stilling til, om en medarbejder havde krav på en forholdsmæssig andel af en bonus efter funktionærlovens § 17 a, selv om medarbejderen selv havde opsagt sin stilling. Retten fandt, at bonusordningen udgjorde en reel fastholdelsesbonus og derfor ikke var omfattet af funktionærlovens § 17a. Medarbejderen havde derfor ikke krav på de bonusrater, som endnu ikke var kommet til udbetaling ved fratrædelsen. Dommen er nu anket til landsretten.
Tvisten angik bonusordningens karakter
Sagen vedrørte en bonusordning, hvor en funktionær blev tildelt en bonus, der skulle udbetales i flere rater. Efter bonusaftalen var udbetalingen betinget af, at medarbejderen fortsat var ansat i uopsagt stilling på de aftalte udbetalingstidspunkter.
Medarbejderen opsagde senere sin stilling, inden alle bonusrater var blevet udbetalt. Spørgsmålet i sagen var herefter, om bonusordningen udgjorde en del af den aftalte løn og dermed var omfattet af funktionærlovens § 17 a, eller om der var tale om en reel fastholdelsesbonus, som kunne gøres betinget af fortsat ansættelse på udbetalingstidspunkterne.
Medarbejderen gjorde gældende, at funktionærlovens § 17 a gav ret til en forholdsmæssig andel af den bonus, som ellers ville være kommet til udbetaling, hvis ansættelsesforholdet havde bestået ved bonusperiodens udløb.
Der var tale om en reel fastholdelsesbonus
Retten fandt, at bonusordningen havde karakter af en reel fastholdelsesbonus og derfor faldt uden for funktionærlovens § 17 a.
Ved vurderingen lagde retten blandt andet vægt på, at bonusordningen var etableret med henblik på at fastholde medarbejdere, at den omfattede samtlige medarbejdere, og at udbetalingen ikke var betinget af opfyldelsen af konkrete mål eller en særlig arbejdsindsats.
Retten fandt desuden, at henvisninger til medarbejdernes loyalitet og tidligere indsats ikke ændrede ved bonusordningens karakter. Bonusordningen blev anset som en præmiering for at forblive ansat i perioden og ikke som vederlag for udført arbejde.
På den baggrund havde medarbejderen ikke krav på en forholdsmæssig andel af de bonusrater, der endnu ikke var kommet til udbetaling ved fratrædelsen, og bonusordningen var således ikke omfattet af funktionærlovens § 17 a.
Littler bemærker
Funktionærlovens § 17 a giver som udgangspunkt en funktionær ret til en forholdsmæssig andel af bonus, tantieme, gratiale eller lignende ydelser, der udgør vederlag for udført arbejde, hvis ansættelsesforholdet ophører, inden ydelsen kommer til udbetaling.
Afgrænsningen mellem bonusordninger, der udgør vederlag for udført arbejde, og egentlige fastholdelsesbonusser giver ofte anledning til tvivl og der er ikke meget retspraksis på dette område, hvor det anerkendes, at en bonus ikke er omfattet af funktionærlovens § 17a.
Dommen er i skrivende stund anket til landsretten, og Littler Danmark følger udviklingen af sagen.
Hvis du har spørgsmål om fastholdelsesbonusser, udarbejdelse af bonusordninger eller andre arbejds- og ansættelsesretlige forhold, er du velkommen til at kontakte os her.
________________________________________________________________
Reference til dommen:
Dommen fra Retten i Aarhus af 1. maj 2026 med domsnummer BS-5422/2025-ARH er endnu ikke offentliggjort, hvorfor denne artikel bygger på nedenstående kendelse samt DI’s artikel.
Kendelsen fra Højesteret den 10. november 2025:
Den offentlige domsdatabases (1031/25) offentliggørelse af kendelsen:
Reference til kilde:
Stephan Gheysen
Advokat & Partner
+45 27 21 05 06
