Folketingsvalget i Danmark - Risici og muligheder for virksomheder

Den 24. marts 2026 blev der afholdt valg til Folketinget. Valget resulterede i en yderst uklar parlamentarisk situation, hvor hverken rød eller blå blok opnåede flertal. Hele tolv partier (plus fire partier fra Grønland og Færøerne med hver ét mandat) blev valgt ind. Aldrig før har så mange partier været repræsenteret i Folketinget.

Valget var et nederlag for den siddende regering. Statsminister Mette Frederiksens parti, Socialdemokratiet, blev det største parti med knap 22 procent af stemmerne. Dette er deres dårligste valgresultat i mere end 100 år. Venstre, som også var en del af den tidligere regering, fik 10 procent af stemmerne - deres dårligste resultat nogensinde siden partiet blev grundlagt i 1870.

Tidligere statsminister og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sidder i øjeblikket med de afgørende mandater, men det er usikkert, hvordan den næste regering vil se ud, og dermed også hvilket program regeringen vil føre ud i livet. Det følgende giver et overblik over de arbejdsmarkedsrelaterede forslag, der blev debatteret under valgkampen, og som kan blive til virkelighed afhængig af regeringsdannelsen.

Formueskat 

Socialdemokratiet har foreslået at indføre en formueskat på 0,5 procent på al formue over 25 mio. kr. Værdien af både faste ejendomme og finansielle aktiver vil blive inkluderet i beskatningsgrundlaget. Dog vil 10 mio. kr. pr. person være undtaget, hvis det vedrører værdien af en primær bolig.

En formueskat forventes at trække penge ud af virksomhederne - penge, der ellers kunne bruges til vækst. Dette kan være en væsentlig hindring, især for iværksættere. Under valgkampen forsøgte Socialdemokratiet at formidle, at iværksættere ville blive undtaget, men som forslaget er formuleret nu, er det ikke tilfældet. Flere erhvervsledere og virksomhedsejere har erklæret, at de vil forlade Danmark, hvis skatten indføres. Sker det, vil provenuet fra skatten blive lavere end forventet. Formanden for Dansk Metal, Claus Jensen, har også advaret mod skatten.

Internationale medarbejdere 

Socialdemokratiet ønsker at gøre flere af de erhvervsordninger, der tillader ikke-EU-borgere at arbejde i Danmark, landespecifikke. Det betyder, at kun personer fra udvalgte ikke-EU-lande vil kunne komme til Danmark for at arbejde. Desuden ønsker partiet at kræve, at virksomheder skal have en overenskomst for at kunne rekruttere medarbejdere fra lande uden for EU. Partiet ønsker også, at virksomheder, der rekrutterer internationale medarbejdere, tager ansvar for, at disse lærer dansk.

En begrænsning af rekrutteringen til specifikke lande vil gøre det sværere for arbejdsgivere at finde den nødvendige arbejdskraft. En konsekvens af kravet om overenskomst vil være udelukkelse af alle virksomheder uden traditionelle overenskomster, hvilket gør det umuligt for dem at rekruttere uden for EU. Kravet om danskundervisning risikerer desuden at reducere arbejdsudbuddet og øge omkostningerne for virksomhederne.

Derimod ønsker Radikale Venstre at forbedre mulighederne for international rekruttering. De foreslår en ordning uden landebegrænsninger, der tillader virksomheder at rekruttere fra alle lande, så længe jobbet er dækket af en overenskomst.

Ret til deltidsarbejde 

Socialdemokratiet har foreslået, at børnefamilier skal have ret til at reducere deres arbejdstid og modtage statsstøtte som kompensation for de tabte timer. Forslaget efterlader mange usikkerheder, herunder om retten til en offentlig ydelse også giver medarbejderen en ret over for arbejdsgiveren til at gå på deltid og senere vende tilbage på fuldtid. Hvis forslaget indebærer rettigheder, der påvirker virksomhederne, kan det føre til tøven med at ansætte medarbejdere, der forventes at gøre brug af denne ret.

Tidligere pension

Pension og efterløn har været flittigt debatteret. Socialdemokratiet ønsker at ændre sammenhængen mellem pensionsalder og middellevetid, så pensionsalderen fra 2045 stiger langsommere. De ønsker også at forbedre mulighederne for tidlig pension for personer med mange år på arbejdsmarkedet.

Venstre har foreslået at forbedre mulighederne for tidlig tilbagetrækning for personer, der ikke længere kan udføre deres job, ved at udvide muligheden for seniorpension fra seks til ni år før folkepensionsalderen. Radikale Venstre foreslår ligeledes en langsommere stigning i pensionsalderen fra 2045, men ønsker samtidig at afskaffe efterløns- og seniorpensionsordningerne.

Lavere selskabsskat

Venstre ønsker at reducere selskabsskatten fra 22 til 20 procent og afsætte yderligere en milliard kroner til at sænke skatten for små og mellemstore virksomheder. Liberal Alliance ønsker at reducere selskabsskatten til 18 procent. Disse forslag vil forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark og styrke grundlaget for udvikling.

Reduktion af administrative byrder 

Flere partier foreslår at reducere de administrative byrder for virksomheder med 25 procent inden 2030. Færre administrative byrder svarer til en skattelettelse, da virksomhederne skal bruge færre ressourcer på aktiviteter, der ikke skaber værdi.

Mere attraktivt at investere i aktier 

Venstre og Liberal Alliance har foreslået at reducere skatten på aktieafkast for at gøre det mere attraktivt at skyde kapital ind i erhvervslivet. Lavere beskatning vil øge virksomhedernes adgang til risikovillig kapital.

Konklusion 

Det mest afgørende for erhvervslivet er ikke, hvad der blev diskuteret under valgkampen, men hvilke konkrete planer en kommende regering vil have. Der er nu gået mere end en måned siden folketingsvalget, og det er stadig uklart, hvordan en fremtidig regering vil blive dannet, og hvilket specifikt program den vil forfølge.

Vil du læse flere arbejds- og ansættelsesretslige nyheder fra os? Så klik her 

Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.