International organisations immunitet måtte vige for medarbejders ret til domstolsprøvelse
Den 27. august 2026 fastslog Højesteret, at en medarbejders sag mod den internationale organisation OSCE Parliamentary Assembly ikke kunne afvises som følge af organisationens immunitet. Immunitet indebærer en særlig retsstilling, som blandt andet kan beskytte en international organisation mod søgsmål ved de nationale domstole. I den konkrete sag ville en afvisning imidlertid udgøre en krænkelse af medarbejderens ret til en retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6, da organisationens interne tvisteløsningsordning ikke udgjorde et rimeligt alternativ til domstolsprøvelse.
Ophævelse af ansættelseskontrakten uden varsel
Sagen angik en medarbejder, der siden 2019 havde været ansat i OSCE Parliamentary Assembly, som har hovedkontor i København og nyder immunitet i Danmark. I december 2023 ophævede organisationens generalsekretær medarbejderens ansættelseskontrakt uden varsel.
Organisationens interne disciplinærkomité fandt efterfølgende, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for ophævelsen, og at forløbet ikke opfyldte betingelserne for en retfærdig proces. Komitéen var alene rådgivende, og dens anbefalinger var ikke bindende. Generalsekretæren fastholdt ophævelsen, og medarbejderen havde ikke mulighed for at indbringe beslutningen om ophævelse for et uafhængigt internt organ.
Medarbejderen anlagde herefter sag ved de danske domstole. Byretten afviste sagen under henvisning til organisationens immunitet, mens landsretten fandt, at sagen skulle realitetsbehandles.
Højesterets begrundelse og resultat
Højesteret fastslog med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens praksis, at internationale organisationers immunitet udgør et legitimt formål, som kan begrunde en begrænsning af adgangen til domstolene. Ved vurderingen af, om en sådan begrænsning er proportional, er det navnlig afgørende, om medarbejderen har haft rimelige alternative midler til rådighed for at kunne beskytte sine rettigheder, og forudsætter at den alternative proces ikke er åbenbart mangelfuld.
I den konkrete sag lagde Højesteret vægt på, at disciplinærkomitéen alene var rådgivende og ikke kunne træffe bindende afgørelser, samt at der ikke var etableret en appelmulighed til et uafhængigt organ. Den interne tvisteløsningsordning sikrede derfor ikke medarbejderen et rimeligt alternativ til domstolsprøvelse.
Det ville på den baggrund udgøre en krænkelse af medarbejderens ret til en retfærdig rettergang efter EMRK artikel 6 at opretholde organisationens immunitet. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse.
Littler bemærker
Afgørelsen understreger betydningen af, hvordan internationale organisationer, der nyder immunitet, indretter deres interne procedurer for behandling af ansættelsesretlige tvister. Hvis en medarbejder som følge af organisationens immunitet er afskåret fra at få en tvist prøvet ved de nationale domstole, er det afgørende, at medarbejderen har rimelige alternative midler til at beskytte sine rettigheder.
I den konkrete sag havde det navnlig betydning, at disciplinærkomitéen alene var rådgivende, og at der ikke var adgang til at få generalsekretærens beslutning prøvet af et uafhængigt organ.
Højesteret tog ikke stilling til, om ophævelsen af medarbejderens ansættelseskontrakt var berettiget. Den underliggende ansættelsesretlige tvist skal derfor nu realitetsbehandles ved byretten.
Littler rådgiver internationale organisationer og arbejdsgivere om ansættelsesretlige spørgsmål, herunder håndtering af ansættelsesretlige tvister og interne procedurer.
Hvis du har spørgsmål til afgørelsen eller ønsker rådgivning om lignende problemstillinger, er du velkommen til at kontakte advokat Christian Bonne Rasmussen på
Højesterets kendelse (BS-13035/2026-HJR):
https://domstol.fe1.tangora.com/media/-300016/files/13035-2026.pdf?rev1
