Østre Landsret: Klage direkte til ledelsen gav ikke beskyttelse efter whistleblowerloven

Forfatter: Christian Bonne Rasmussen (partner) og Nanna Heisel (advokatfuldmægtig)

En kommunal medarbejder havde i perioden fra den 20. august 2024 til den 30. oktober 2024 sendt flere klager til chefer og ledere i kommunen samt kommunens chefjurist. Klagerne vedrørte forskellige forhold og var primært rettet mod medarbejderens chef. Derudover fremstod det ikke klart, hvilke personer, der var genstand for kritikken, og hvilke forhold der blev kritiseret. Medarbejderen havde også klaget over forhold, som ikke vedrørte egne arbejdsopgaver, men derimod forhold i kommunen generelt. 

I forbindelse med, at kommunen undersøgte klagerne nærmere, blev medarbejderen tjenestefritaget med fuld løn. Derudover var kommunen, på baggrund af de mange og forskelligartede klager, bekymret for om medarbejderen kunne varetage sine arbejdsopgaver i kommunen, idet han udviste et tiltagende fokus på at rejse kritik af og finde fejl i kommunen, hvilket skabte uro. Medarbejderen anlagde herefter sag mod kommunen med påstand om, at tjenestefritagelsen var ugyldig, samt krav om godtgørelse i henhold til whistleblowerloven.

Østre Landsret: Medarbejderen var ikke omfattet af whistleblowerloven

Indledningsvist bemærkede Østre Landsret, at whistleblowerloven finder anvendelse på indberetninger, der vedrørte overtrædelser af EU-retten eller i øvrigt alvorlige lovovertrædelse eller andre alvorlige forhold, og at bagatelagtige indberetninger eller indberetninger om interne personalespørgsmål ikke var omfattet af loven. Dernæst fastslog Østre Landsret, at det var en forudsætning for beskyttelse efter loven, at vedkommende havde foretaget en indberetning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lovens kapitel 3, en ekstern whistleblowerordning i overensstemmelse med lovens kapitel 4, eller en ekstern whistleblowerordning i institutioner, organer, kontorer eller agenturer under Den Europæiske Union. Landsretten bemærkede desuden, at loven finder anvendelse, hvis whistlebloweren havde foretaget offentliggørelse i henhold til loven. 

I den konkrete sag havde medarbejderen hverken klaget til kommunens whistleblowerordning eller i øvrigt foretaget hverken intern eller ekstern indberetning eller offentliggørelse i henhold til loven. Derimod havde medarbejderen klaget direkte til ledelsen og kommunens chefjurist. Østre Landsret fandt på den baggrund, at medarbejderen ikke var beskyttet af whistleblowerloven.  

Littler bemærker

Dommen bekræfter, at det er afgørende for beskyttelsen efter whistleblowerloven, at whistlebloweren enten foretager en indberetning til organisationens interne whistleblowerordning gennem de specifikke kanaler, som ordningen foreskriver, eller en indberetning til en ekstern whistleblowerordning, f.eks. den Nationale Whistleblowerordning, som er administreret af Datatilsynet. Derudover kan en person under helt særlige omstændigheder foretage offentliggørelse af oplysninger, og opnå beskyttelse efter loven. 

Det er ikke tilstrækkeligt for at opnå beskyttelsen efter loven, at medarbejderen alene orienterer ledelsen om de forhold, som vedkommende er blevet opmærksom på.