Sikkerhedsbrud gav ikke ret til godtgørelse efter databeskyttelsesforordningen
Gladsaxe Kommune havde i forbindelse med en halvårlig kontrol af beregningerne for mellemkommunal refusion udarbejdet et regneark med personoplysninger på ca. 20.000 borgere. Regnearket blev af en af kommunens medarbejdere gemt på en bærbar computer, der herefter -sammen med tre andre bærbare computere, tøj og en pose tomme flasker - blev stjålet fra rådhuset. Kommunen anmeldte tyveriet til Datatilsynet, idet det indebar et brud på persondatasikkerheden, og de berørte borgere blev orienteret herom.
For Højesteret angik sagen, om fire af de berørte borgere havde krav på godtgørelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 82, og om skaden var en følge af kommunens behandling af personoplysningerne i regnearket eller sikkerhedsbruddet ved tyveriet af computeren.
De berørte personers forklaringer om negative følelser var ikke nok
Indledningsvis fastslog Højesteret med henvisning til EU-Domstolens praksis, at den, der fremsætter krav efter artikel 82, skal godtgøre, at der foreligger en overtrædelse af forordningen, og at overtrædelsen har forvoldt materiel eller immateriel skade. Mere præcist udtalte Højesteret, at immateriel skade omfatter negative følelser, såsom frygt eller utilfredshed, berørte personer måtte opleve som følge af videregivelsen af deres personoplysninger.
Under sagen forklarede de berørte personer, at sikkerhedsbruddet havde påført dem frygt og andre negative følelser, herunder nervøsitet og forskrækkelse.
Højesteret konkluderede, at der ikke forelå nogen oplysninger om, at regnearket på computeren var kommet til uvedkommende tredjemands kendskab, eller at personoplysningerne i øvrigt var blevet misbrugt. Ligeledes konkluderede Højesteret, at de negative følelser, som de berørte personer henviste til, ikke var velbegrundede henset til regnearkets karakter og omstændighederne ved tyveriet af computeren. Ud over deres egne forklaringer var der således ikke fremlagt beviser, der støttede, at de havde lidt skade i form af negative følelser og konsekvenser heraf.
På denne baggrund fandt Højesteret, at de ikke havde ret til godtgørelse i medfør af databeskyttelsesforordningen.
Littler bemærker
Dommen understreger, at en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen ikke automatisk medfører, at de berørte personer har krav på godtgørelse. Godtgørelse efter forordningens artikel 82 forudsætter, at overtrædelsen har forvoldt en materiel eller immateriel skade.
Dommen præciserer desuden, at hvis der påberåbes immateriel skade i form af negative følelser, herunder frygt, skal den berørte persons forklaring understøttes af andre beviser, der dokumenterer, at overtrædelsen har forvoldt sådanne følelser. En persons egen henvisning til negative følelser er derfor ikke tilstrækkeligt til at udløse godtgørelse.
Henvendelser og spørgsmål vedrørende artiklen bedes rettes til advokat og Director Marietta Bak Seemholt på
Disclaimer: Denne artikel er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
