Vestre Landsret: Manglende ansættelseskontrakt udløser ikke altid godtgørelse efter ansættelsesbevisloven
Den 25. juni 2026 afsagde Vestre Landsret dom i en sag om, hvorvidt fire brødre havde krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, samt om brødrene og deres far havde modtaget løn frem til en aftalt overtagelsesdag i forbindelse med et ejerskifte.
Sagen omhandlede en far og hans fire sønner, som var ansatte og indirekte medarbejdere af et selskab. I forbindelse med en overdragelse af deres kapitalandele blev det aftalt, at de havde krav på løn frem til overtagelsesdagen den 2. oktober 2023. Der opstod efterfølgende tvist om, hvorvidt de havde modtaget løn frem til overtagelsesdagen. Samtidig gjorde de fire sønner gældende, at de ikke havde modtaget ansættelsesbeviser og derfor havde krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
De ansattes tilknytning til selskabet afskar godtgørelse
Det var ubestridt, at de fire ansatte ikke havde modtaget ansættelsesbeviser, og Vestre Landsret anførte indledningsvist, at dette som udgangspunkt berettigede til godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.
Landsretten tillagde dog også betydning, at de fire ansatte ikke alene var medarbejdere i selskabet, men siden en fusion i 2020 også var indirekte medejere, idet de gennem et holdingselskab ejede kapitalandele i selskabet. Samtidig havde de allerede inden fusionen gennem en længere årrække været ansat i deres fars selskab, som efter fusionen indgik i det fortsættende selskab. Landsretten fandt således, at de ansatte havde en helt særlig tilknytning til selskabet, som adskilte sig væsentligt fra et almindeligt ansættelsesforhold.
På denne baggrund fandt landsretten, at der efter en konkret vurdering ikke var grundlag for at tilkende dem godtgørelse for de manglende ansættelsesbeviser.
Littler bemærker
Dommen illustrerer, at et manglende ansættelsesbevis ikke automatisk udløser en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. Spørgsmålet beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder. I den foreliggende sag tillagde landsretten afgørende vægt, at de ansatte ikke alene var lønmodtagere, men også indirekte medejere, ligesom de gennem en længere årrække havde været ansat i deres fars selskab, som senere indgik i det selskab, hvori de fortsatte deres ansættelse.
Har du spørgsmål om ansættelsesbeviser, arbejdsgiverens oplysningspligt eller andre ansættelsesretlige problemstillinger, står vores specialister klar til at rådgive om dine rettigheder og forpligtelser - kontakt os her.
Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Reference til dommen (BS-39798/2024-VLR):
Bo Enevold Uhrenfeldt
Advokat & Partner
+45 44 14 30 90
