Vikarlovens anvendelsesområde

Arbejdsrettens dom af 19. august 2025

En vikar indgik i 2019 en aftale med et vikar- og rekrutteringsbureau om et vikariat hos en lagerlogistik- og transportvirksomhed i Danmark. Vikariatet blev først forlænget én gang, hvorefter brugervirksomhedens lager blev overdraget til en ny virksomhed. Vikaren og vikar- og rekrutteringsbureau indgik herefter en aftale om et vikariat hos den nye virksomhed. Denne aftale blev forlænget 4 gange i 2020, og i den sidste forlængelse var der ikke angivet nogen slutdato. Vikaren blev opsagt af vikar- og rekrutteringsbureauet i 2022.

Sagen for Arbejdsretten angik i første række, om vikaren faldt uden for vikarlovens anvendelsesområde, fordi hendes udsendelse til brugervirksomheden ikke var “midlertidig”, i henhold til vikarlovens § 1, stk. 1. Hvis dette var tilfældet, skulle det undersøges, om hun i stedet skulle anses for at være fastansat hos brugervirksomheden.

Vikarbegrebet skal forstås bredt

Arbejdsretten udtalte, at der må lægges vægt på, om det har været tilsigtet ved udsendelsen, herunder ved eventuelle forlængelser, at arbejdsforholdet skulle være midlertidigt.

Ordet ”midlertidigt” skal også ses i lyset af vikarlovens § 3, stk. 4, om successive udsendelser uden saglig begrundelse, som straffes med bøde og kan indebære en godtgørelse til vikaren. Denne bestemmelse forudsætter, at selv usaglige successive udsendelser kan være omfattet af vikarloven og dermed være ”midlertidige”, jf. vikarlovens § 1, stk. 1.

Endeligt udtalte Arbejdsretten, at den usikkerhed, der ville opstå, hvis ”vikaren” ikke var omfattet af vikarloven, men heller ikke var i et ansættelsesforhold til brugervirksomheden, også talte for en bred forståelse af ordet ”midlertidigt”.

Ikke godtgjort at vikar var udsendt permanent

Arbejdsretten fandt, at vikaren var udsendt “midlertidigt” til brugervirksomheden med den konsekvens, at vikarforholdet var omfattet af vikarloven. Arbejdsretten lagde bl.a. vægt på, at brugervirksomhedens aktivitetsniveau var præget af store udsving og stor usikkerhed, hvilket særligt var tilfældet under Corona-nedlukningen, hvor vikaren havde udført arbejde for brugervirksomheden. Arbejdsretten behøvede derfor ikke tage stilling til, om vikaren i stedet skulle anses som værende fastansat hos brugervirksomheden.

Littler bemærker

Vikarforhold er en særlig kategori inden for ansættelsesretten, der blandt andet kendetegnes ved at vikaren er underlagt instruktionspligten hos brugervirksomheden, men har det formelle ansættelsesforhold med vikarbureauet.

Arbejdsrettens afgørelse bekræfter, at der skal meget til, før en vikar der er udsendt fra et vikarbureau kan siges at være udsendt til en brugervirksomhed permanent og dermed falde uden for vikarloven.