Arbejdsgiveres erstatningsansvar for arbejdsskader
Højesteret: Arbejdsgiver ikke erstatningsansvarlig for psykisk arbejdsskade
Højesteret har taget stilling til en arbejdsgivers erstatningsansvar i en sag om en psykisk arbejdsskade hos en socialpædagog ansat på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Syddanmark. Højesteret fandt, at regionen ikke havde handlet ansvarspådragende, og regionen blev derfor frifundet.
Medarbejderen blev under sit arbejde udsat for vold og trusler fra patienter. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte, at han havde udviklet en posttraumatisk belastningsreaktion som følge af arbejdet i afdelingen. Han fik derfor tildelt en godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.
Region Syddanmark havde valgt at afskedige medarbejderen med henvisning til hans sygefravær samt til, at hans behov for skånehensyn ikke var foreneligt med stillingen.
Under sagen gjorde medarbejderen gældende, at Region Syddanmark havde handlet ansvarspådragende ved ikke at sikre, at arbejdet var planlagt og tilrettelagt sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Han henviste blandt andet til, at arbejdsmiljøet var under pres efter en større omstrukturering i september 2013, hvor afdelingens patientgrupper og antal sengepladser blev udvidet.
Højesteret: Arbejdsgiveransvaret vurderes efter den almindelige culparegel
Højesteret fastslog, at arbejdsgiveres ansvar efter erstatningsansvarsloven skal vurderes efter den almindelige culparegel i lyset af arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Højesteret understregede samtidig, at dette gælder både for fysiske og psykiske skader.
Højesteret anførte, at der ved vurderingen blandt andet må lægges vægt på arbejdets almindelige farlighed, dets skadeevne i forhold til psykisk belastning og muligheden for at undgå psykisk skade, herunder hvilke forebyggende tiltag arbejdsgiveren har iværksat. Højesteret bemærkede desuden, at det ikke er en betingelse for erstatningsansvar, at den ansatte har sagt fra over for arbejdsgiveren. Hvis arbejdsforholdene generelt ikke er uforsvarlige, men kan være skadelige for en ansat på grund af dennes særlige forhold, kan det dog indgå i vurderingen, om den ansatte har gjort opmærksom på forholdene hos den ansatte, eller om arbejdsgiveren i øvrigt kendte eller burde have kendt til dem.
Højesteret fremhævede desuden, at det er en uundgåelig del af arbejdet med psykiatriske patienter, at ansatte skal håndtere patienter, der optræder udadreagerende, voldeligt og truende, og at sådanne episoder derfor ikke i sig er udtryk for, at arbejdsmiljøet generelt er tilrettelagt uforsvarligt.
Efter bevisførelsen fandt Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at personalenormeringen eller brugen af vikarer efter udvidelsen af patientgrupper og antal sengepladser gjorde arbejdsforholdene uforsvarlige. Derudover lagde Højesteret vægt på, at Region Syddanmark havde gennemført en række forebyggende tiltag i forbindelse med afdelingens omstrukturering. På den baggrund fandt Højesteret ikke, at Region Syddanmark havde handlet ansvarspådragende.
Antal anmeldte arbejdsskader og erhvervssygdomme i Danmark
Psykiske arbejdsskader og belastninger forårsaget af arbejdsmiljøet er fortsat et væsentligt fokusområde for de danske myndigheder. Arbejdsskader omfatter både arbejdsulykker og erhvervssygdomme og kan dække over både fysiske og psykiske skader opstået i forbindelse med arbejdet.
Hvor arbejdsulykker typisk skyldes en pludselig hændelse eller påvirkning, udvikler erhvervssygdomme sig ofte over længere tid som følge af gentagne belastninger eller påvirkninger i arbejdsmiljøet. Psykiske arbejdsskader kan eksempelvis opstå som følge af vold, trusler, højt arbejdspres eller længerevarende psykiske belastninger på arbejdspladsen.
Ifølge Arbejdstilsynets opgørelser baseret på tal fra 2023 og 2024 blev der anmeldt omkring 49.000 arbejdsulykker med mere end én dags fravær samt cirka 17.000 erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES. Tallene understreger, at arbejdsskader fortsat udgør en væsentlig udfordring på arbejdsmarkedet.
Arbejdsmiljø tilsyn
Arbejdstilsynet fører løbende arbejdsmiljø tilsyn med danske virksomheders overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen med henblik på at forebygge arbejdsulykker og sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejdere. Tilsynene omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og kan blandt andet vedrøre forhold som vold og trusler, psykisk arbejdspres, ergonomi og arbejdsulykker.
Arbejdsgivere har efter arbejdsmiljøloven pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dette omfatter blandt andet pligt til instruktion og oplæring af medarbejdere, tilsyn med arbejdet samt udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV).
Ifølge Arbejdstilsynets opgørelse, “Tilsyn i tal 2026”, er der i 2026 allerede blevet gennemført mere end 12.000 tilsyn på danske arbejdspladser. Tilsynene kan derfor få væsentlig betydning for virksomheder, som risikerer at modtage påbud, for eksempel om at stoppe alt arbejde på en byggeplads (et såkaldt entreprenørstop som du kan læse mere om her: Ny lov om entreprenørstop på byggepladser), store administrative bøder eller politianmeldelse fra Arbejdstilsynet.
Arbejdsgivere forpligtes desuden at følge Arbejdstilsynets AT-vejledninger, som har til formål at belyse, hvordan arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes og anvendes i praksis. Der er hermed tale om en række juridiske krav, de skal efterkomme i forhold til arbejdsmiljø. Dette kan du læse mere om her: Arbejdstilsynet offentliggør nye AT-vejledninger
Anmeldelse af arbejdsskade
Når en medarbejder kommer til skade i forbindelse med arbejdet eller udvikler en sygdom som følge af arbejdsmiljøet, kan der være pligt til at anmelde forholdet som en arbejdsskade. En korrekt og rettidig anmeldelse kan have væsentlig betydning for medarbejderens mulighed for at opnå erstatning eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovgivningen.
Arbejdsulykker skal som udgangspunkt anmeldes af arbejdsgiveren, hvis medarbejderen er fraværende i mere end én dag ud over tilskadekomstdagen, eller hvis skaden må antages at kunne give ret til erstatning. Erhvervssygdomme anmeldes typisk af læger eller tandlæger, hvis der er mistanke om, at sygdommen helt eller delvist skyldes arbejdet eller forholdene på arbejdspladsen.
Anmeldelserne anvendes ikke alene i relation til den enkelte medarbejders sag men indgår også i Arbejdstilsynets forebyggende arbejde. Oplysningerne bruges blandt andet til at analysere årsager til arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt til at målrette tilsyn og forebyggelsesindsatser over for brancher og arbejdspladser med særlige arbejdsmiljøudfordringer.
Littler bemærker
Højesteretsdommen understreger, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendelse af og udbetaling af erstatning for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven ikke i sig selv indebærer, at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig efter erstatningsansvarsloven. Dommen illustrerer samtidig, at vurderingen af arbejdsgiveransvaret beror på en konkret culpavurdering i lyset af arbejdsmiljølovens krav om et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø.
Dommen understreger samtidig betydningen af, at virksomheder arbejder systematisk med forebyggelse af både fysiske og psykiske belastninger i arbejdsmiljøet, herunder gennem klare instrukser, tilstrækkelig oplæring, løbende APV-arbejde og håndtering af vold, trusler og andre arbejdsmiljørisici.
Hos Littler | Denmark rådgiver vi blandt andet virksomheder om arbejdsmiljøretlige forhold, tilrettelæggelse af arbejdet på en sikker og forsvarlig måde, arbejdspladsvurderinger (APV), håndtering af arbejdsskader samt om Arbejdstilsynets tilsyn og reaktioner. Det kan du læse mere om her: Arbejdsmiljø & Sikkerhed Rådgivning til en Sund og Sikker Arbejdsplads.
Referencer:
